Skift Kobling: Omkostninger, Funktion og Skader

Når det er tid til at skifte koblingen, adskilles gearkassen fra motoren. Afhængig af bilens model, kan værksteder have brug for mellem tre til fire timer til dette arbejde. For visse biltyper kræver det, at både motor og gearkasse fjernes, hvilket kan tage op til 12 til 15 timer. Udover arbejdstiden skal man også regne med materialer som koblingssæt med svungradsplade, trykplade og udløbsleje, hvilket kan medføre omkostninger op til 2500 euro.

Disse høje omkostninger gælder primært for større biler eller firehjulstrækkere, hvor adgangen til koblingen er kompliceret af ekstra dele. På mindre biler kan omkostningerne være lavere, ofte mellem 600 og 1000 euro.

Mange mennesker overvejer, om de selv skal skifte koblingen, når det bliver så dyrt. Men da langt de fleste biler fra omkring 1997 er udstyret med selvjusterende koblinger, kræver installationen af disse SAC-koblinger (Self Adjusting Clutch) specialværktøj. De leveres præ-justeret og skal også monteres med det rette udstyr.

Selvom det er muligt at udføre arbejdet selv ved hjælp af vejledninger og specialværktøjer, er der en risiko for, at man ved forkert montering beskadiger koblingen. Dette kan resultere i unødvendige udgifter. Uspecialiserede teknikker bør undgås, såsom at vikle trykpladen med tråd eller bruge tommelfingeren i stedet for et korrekt værktøj. En forkert montering kan føre til, at det indbyggede efterstillingssystem glider og ikke kan justeres igen.

Som følge deraf vil koblingen, selvom den kan monteres, fejle igen efter kort tid, fordi det selvjusterende system ikke fungerer. Desuden kan den nye kobling ikke returneres, da hver leverandør kender problemerne med SAC-koblingen, og forkert behandling falder uden for garantien.

Afslutningsvis er det sikrere at få skiftet koblingen med selvjusterende SAC-koblinger i en professionel værkstedsramme.

Tag for eksempel prisen for en VW Golf 4 (1.4 benzin, 75 hk): Mitnehmerscheibe: 100 euro, koblingssæt (mitnehmerscheibe, udløbszylinder og trykplade): 300 euro, udløbsleje: 20 euro, og samlet indbyggertid: 3,6 timer.

Problemer med koblingen er i dag sjældne, da de fleste komponenter har en lang levetid. Det er mitnehmerscheiben, som får mest slitage, men selv dens belægning er designet til at holde i minimum 100.000 kilometer. Hvis den svigter tidligere, skyldes det ofte en defekt i omkringliggende dele eller føreren selv. I de tidlige dage af biler blev træ og læder brugt som friktionsmaterialer, men de havde en meget kort levetid.

Nutidens koblingsbelægninger består af organiske kompositmaterialer med forskellige fyldstoffer, der forbedrer friktionen og reducerer slid. Koblingsskiver er heller ikke relateret til bremseklodser, men er langt mere følsomme over for temperaturer: De begynder at nedbrydes ved cirka 320 grader og er ødelagt ved 450 grader.

Førere, der konstant holder koblingen halvt trukket, mens de venter på rødt lys, giver unødvendigt slid på deres kobling. Denne brug kan nedbringe dens livslængde betydeligt under 100.000 kilometer, da overophedning kan forekomme ved konstant tryk i en halv minut ved trafiklys.

Enhver, der har forsøgt at køre op ad en stejl bakke med en vedvarende slækkende kobling, kender lugten af en overophedet friktionsskive. Korrekt håndtering af koblingen kan forhindre skader på svungradspladen og trykpladen. Koblingen lider også, når den anvendes til at trække trailere, f.eks. tunge campingvogne eller bådtrailere.

Der er en grundregel for korrekt brug af koblingen: Slip på pedalen. Start hurtigt uden at glide, og slip pedalen straks efter gearskift for ikke at presse unødigt på materialeudslid.

Udløbslejet er især belastet, når føreren står med gang i gear ved trafiklys. Bedre at vente til lyset bliver gult, før man skifter gear og kører hurtigt væk.

Moderne koblinger er selvjusterende, hvilket er praktisk da vedligeholdelse er lettere, men også lidt upraktisk, da man ikke vil opdage slid før det er for sent. Pedalen føles hård, og koblingen vil snart begynde at glide.

Det anbefales ikke at teste koblingen ved at køre i højere gear med håndbremsen trukket og slippe koblingen; dette kan forringe selv en god koblings levetid og endda skade motoren, hvis den kvæles ved højere omdrejninger. Ved mistanke om en slidt kobling, skal man hente hjælp fra en værksted. Nogle køretøjer har visuelle indikatorer for at vise tilstanden af mitnehmerscheiben. Fortsæt ikke med at køre, da en væsentlig slid kan skade svungradsplatte og trykplade.

Udløbslejet kan let kontrolleres. Det er defekt, hvis det brummer ved tryk på koblingspedalen, laver skrigende lyde, eller pedalen vibrerer. I sådanne tilfælde skal bilisten også søge hjælp hos et værksted, da et beskadiget udløbsleje kan forårsage alvorlige skader.

Koblingen er placeret mellem motor og gearkasse, fastgjort til svungradspladen og roterer med denne. Generelt set består 99 % af bilers koblinger af tre skiver, selvom de kaldes enskive tørkoptager. Konstruktionen minder om en burger med to skiver (svungrad og trykplade) og en frikadelle imellem (friktionsskive).

De to halve, svungradspladen og trykpladen, er fastgjort til krumtaljesystemet, drejer i takt med det og kan ændre afstand til friktionsskiven. Bilisten styrer dette med koblingspedalen: Når pedalen trædes ned, adskilles svungradspladen og trykpladen. Når pedalen langsomt slippes, presser svungradspladen og trykpladen skiven mod hinanden og får bilen til at bevæge sig, da skiven er fastgjort til indgangsværket i gearkassen.

For at koblingen kan overføre motorkraften korrekt, komprimeres den med 4800 Newton til en gennemsnitsbil med 100 hk. Bilisten skal overvinde denne kraft med sit venstre ben. Dette foregår ofte hydraulisk, hvor koblingspedalen aktiverer en lille pumpe, der presser væske til udløbslejet. Ofte ses dette som en enhed med udløbslejet.

For at skabe det nødvendige tryk kan bilister i små biler også finde automatiserede systemer, som fungerer med elektriske motorer eller små hydrauliske pumper.